Nyt domæne, eller det I har i forvejen
Et .dk-domæne i jeres eget navn er med i prisen. Har I allerede et, beholder I det og retter én linje hos jeres udbyder.
Et nyt .dk-domæne
Et .dk-domæne er med i alle planer. Det registreres i jeres navn: I står som ejer, vi betaler. Vi køber det, når I har valgt en plan og bekræftet jeres identitet.
Efter registreringen skriver Punktum dk, registret for .dk, til jer og beder jer bekræfte jeres oplysninger, som regel med MitID. Det kan kun I gøre, ikke os. Gør det med det samme: bliver det ikke gjort inden fristen, lukker Punktum dk domænet.
Et domæne, I allerede har
I beholder det, hvor det ligger i dag. Intet bliver flyttet eller opsagt. I skal kun rette én linje hos jeres nuværende udbyder:
- Åbn Jeres domæne i menuen i kundeportalen, og skriv domænet ind.
- Er siden ikke live endnu, gør I ikke mere. Vi siger til, når der er en linje, I skal rette.
- Log ind hos jeres udbyder (one.com, Simply, DanDomain eller en anden), find DNS-indstillingerne, og opret den linje, portalen viser. En gang imellem er der to. Brug kopier-knappen, så der ikke kommer en tastefejl med.
- Klik Jeg har sat den — tjek nu. Der går typisk få minutter, nogle gange et par timer, før den virker.
Linjen peger kun jeres hjemmeside om. Bruger I mail på domænet, bliver den ikke rørt. Sikker forbindelse (https) sætter vi selv op.
Domænet uden www. Mange udbydere kan ikke pege selve jeresfirma.dk videre på den måde. Kan jeres ikke, viser portalen, hvordan I sætter en videresendelse op til www-adressen, så begge adresser virker.
Skal siden skifte til et andet domæne, når den først kører, så skriv til os. Så gør vi det uden, at siden går ned undervejs.
Hvis I siger op
Domænet står i jeres navn og følger jer. Detaljerne står i domæne, ejerskab og exit.