Designforslag eller live side: hvad er forskellen?
Designforslaget ligger på preview.weblift.dk. Først når I har valgt en plan, flytter siden over på jeres eget domæne.
Designforslaget
Når vi har set jeres nye side igennem, får I et privat link til den på preview.weblift.dk. Det er et gratis forslag, ikke jeres live side:
- Jeres nuværende hjemmeside bliver ikke rørt.
- Jeres domæne bliver ikke koblet på endnu.
- Alle med linket kan åbne forslaget, så I kan vise det til en kollega. Søgemaskiner får besked på ikke at vise det.
Linket står også i kundeportalen, hvor I kan rette siden. Se guiden om redigering.
Når siden skal live
Siden flytter først over på jeres eget domæne, når to ting er på plads:
- I har valgt en plan. Hvad den koster, og hvad der er med, står på priserne.
- I har bekræftet jeres identitet. Portalen beder om det, og siden kan ikke gå live før.
Derefter kobler vi siden på jeres domæne: et nyt, vi registrerer i jeres navn, eller det I allerede har. Se guiden om domæner.
Når siden er live
Så linker kundeportalen til siden på jeres eget domæne i stedet for til designforslaget.